Professor vurderer: Det Faglige Hus A-kasse ser ud til at drive privat udlejningsvirksomhed i strid med reglerne

En a-kasse skal ifølge loven holde sine aktiviteter stramt inden for formålet – nemlig at administrere udbetaling af dagpenge. En a-kasse må derfor ikke investere i andre formål. 

En a-kasse må gerne samarbejde med en eller flere fagforeninger, men a-kassens økonomi må ikke sammenblandes med fagforeningernes økonomi. Det fremgår af Bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser. 

Det Faglige Hus A-kasse har imidlertid aktiviteter, der rækker langt uden for dette formål – og der er ikke en tydelig adskillelse mellem fagforeningernes og a-kassens økonomiske interesser.

”En a-kasse må jo ikke opkræve gebyrer fra medlemmerne til at lave noget, der ikke har noget med a-kassens formål at gøre,” siger Bent Greve, der er velfærds-, skatte- og arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet, til Netavisen Pio.

Læs også:Revisor undrer sig over ejendomshandler i Det Faglige Hus

Bent Greve er forbavset over at høre, at Det Faglige Hus A-kasse systematisk driver privat udlejningsvirksomhed og er i gang med at udvide disse aktiviteter markant. 

”Der er ikke noget i vejen for, at en a-kasse har sine egne bygninger, og den må også gerne leje ud til de faglige organisationer, den samarbejder med. Men rækker det ud over dette, så er man begyndt at gøre noget andet end at drive a-kasse,” siger Bent Greve.

Bor til leje for selv at leje ud

Det Faglige Hus’ A-kasse ejer i dag to ejendomsselskaber, der begge oprindeligt er stiftet af DFH Holding, som er ejet af de tre fagforeninger under Det Faglige Hus.

Det ene ejendomsselskab, DFH Ejendomme, ejer John Tranums Vej 23 lige ved siden af Esbjerg Lufthavn, hvor Det Faglige Hus’ nuværende hovedkvarter ligger. Det hovedkvarter kaldes også Esbjerg Business Park Airport. 

Det Faglige Hus bruger kun omkring halvdelen af de 8.000 kvadratmeter kontorplads – resten lejes ud til private virksomheder samt til Business Esbjerg, et kommunalt støttet erhvervsnetværk. 

Læs også:Det Faglige Hus klapper i – men laver i stedet denne manøvre

Via ejendomsselskabet lejer a-kassen kontorplads ud til 212.500 kroner om året pr. 250 kvadratmeter. Det betaler de en erhvervsmægler fra Nordicals for at administrere.

På en oversigt over kontorlokalerne i hovedkvarteret fremgår det, at alle de lokaler, som pt bliver brugt af ”Det Faglige Hus”, kan lejes af eksterne. Efterhånden som de bliver lejet ud, bliver a-kassens medarbejdere spredt ud over andre matrikler i Esbjerg. 

A-kassen råder selv over en bygning, som den har købt af et af de ejendomsselskaber, som DFH Holding ejer. Det er uklart, hvad a-kassen skulle med denne bygning. Den ligger ganske vist mere centralt i Esbjerg end hovedkvarteret ved lufthavnen, men der er ingen medlemsbetjening på adressen. 

De andre matrikler, hvor a-kassens medarbejdere holder til – mens a-kassens egne lokaler bliver udlejet til private – er ejet af ejendomsselskaber ejet af fagforeningerne via DFH Holding. Om a-kassen betaler husleje og i så fald hvor meget, fremgår ikke af nogen regnskaber. 

Men Det Faglige Hus A-kasse har et forklaringsproblem: Hvorfor skal deres medarbejdere spredes ud på andre adresser – uden medlemsbetjening, og hvoraf størstedelen er ejet af nogle andre – samtidig med, at a-kassens egne lokaler udlejes til private virksomheder? 

Forvirringen på Bryggen

Det andet ejendomsselskab, Ejendomsselskabet Bryggen Esbjerg ApS, som pt hører under A-kassen, ejer en række sammenlagte matrikler på Esbjerg Brygge. Det er her, der nu er sat gang i et gigantisk byggeri af 20.000 kvadratmeter kontordomicil. 

Der var stor forvirring om, hvem der egentlig købte matriklerne af Esbjerg Kommune i sin tid, fordi det nuværende ejendomsselskab ikke var stiftet, da købsaftalen med kommunen blev indgået. 

Læs også:Betaler medlemmerne i Det Faglige Hus for Johnny Nims private ejendomshandler?

Først blev fakturaen udstedt til a-kassen, men efter instruks fra daværende chefkonsulent i Det Faglige Hus, Jens Kristensen, rettede kommunen køber til det nye ejendomsselskab – som DFH Holding i al hast stiftede i 2016. 

Det ejendomsselskab blev så i 2018 overtaget af a-kassen. 

Men man kan ikke sammenligne økonomien for faglige organisationer og for a-kasser

Men hvad skulle a-kassen med endnu et ejendomsselskab? Og hvad skal a-kassen med 20.000 kvadratmeter kontordomicil oven i de eksisterende 8.000 kvadratmeter, som de ikke engang bruger fuldt ud? 

Det ville give mening, hvis a-kassen var et privat selskab, der tjente penge på ejendomsudvikling og erhvervsudleje.

Men det er a-kassen ikke. Den er en statsanerkendt organisation, som skal operere inden for nogle klare rammer: ”indtægter og formue må kun anvendes til opfyldelse af a-kassens formål”, som der står i bekendtgørelsen.

Byggeriet på Esbjerg Brygge har allerede nu fået navnet Esbjerg Business Park Seaport. Og allerede nu kan interesserede private virksomheder indgå lejeaftaler i bygningen, der forventes at stå færdig i 2027. 

Esbjergs Venstre-borgmester, Jesper Frost Rasmussen, var med til at klippe snoren sammen med landsformand i Det Faglige Hus, Johnny Nim, da byggeriet officielt gik i gang i foråret 2025. 

Medlemmerne aner intet

Byggeprojektet kommer til at koste over 400 millioner kroner. Så stor en formue har Det Faglige Hus A-kasse ikke – og det må a-kassen heller ikke have. Så meget kan a-kassen heller ikke låne med sikkerhed i aktiverne, der findes i de to ejendomsselskaber. 

Læs også:Hvis Johnny Nim var rød, var medierne gået amok

Derfor er byggeprojektet medfinansieret via selvskyldnerkautioner fra de tre fagforeninger under Det Faglige Hus.

Fagforeningernes medlemmer er altså med til at finansiere et byggeprojekt, de ikke har nogen kontrol over, da det er a-kassen, der er bygherre. Om det siger Bent Greve:

”Hvis fagforeningerne nu har fået en fornuftig lejeaftale i det nye byggeri, så kan man sige, at de har en interesse i at lave de her selvskyldnerkautioner. Man kan synes, at det er en dum risiko at løbe, men det er ikke i sig selv forkert. Men hvis det går galt i løbet af byggeprocessen, så får det alvorlige konsekvenser for fagforeningerne. Så må medlemmerne afsætte ledelsen, hvis de ikke er tilfredse.”

Læs også:Det Faglige Hus: Når ”andre” og ”andet” udgør de primære poster i regnskabet

Men medlemmerne har ikke vidst, at deres kontingentkroner blev brugt på denne måde. Fagforeningernes årsrapporter er nemlig omgærdet med stor hemmelighed. Hverken regnskab eller budget fremlægges på de generalforsamlinger, som medlemmerne i princippet har adgang til – men hvor stort set ingen medlemmer dukker op. 

Regnskab og budget bliver kun fremlagt på Det Faglige Hus’ kongres hvert andet år – og her er det kun ledelsen og personer inviteret af ledelsen, som har adgang. 

Det er vanskeligt at se, hvordan det skulle være inden for reglerne at investere i byggeprojekter for at udvide sin private udlejningsvirksomhed

På generalforsamlingen i år blev det ganske vist nævnt mundtligt, at ”Det Faglige Hus” bygger et nyt domicil og at det kommer til at koste op mod 425 millioner kroner. Det blev begrundet med, at det eksisterende hovedkvarter ikke længere er stort nok. 

Det fremgik ikke, at en stor del af de eksisterende lokaler bliver lejet ud til private virksomheder. Det fremgik heller ikke, hvem der reelt er bygherre på Bryggen, eller hvordan projektet er finansieret. 

Ikke inden for a-kassens formål

Hvis byggeriet på Bryggen stadig havde været ejet af DFH Holding, og dermed fagforeningerne, ville man ikke have kunnet løfte mange øjenbryn over det – udover at det er et højrisikoprojekt.

”Det er almindeligt at fagforeninger opbygger formue og investerer denne formue. Det gør fagforeninger for at have midler til rådighed i tilfælde af en arbejdsmarkedskonflikt, hvor de skal kunne udbetale støtte til medlemmerne, så længe konflikten står på,” siger Bent Greve og tilføjer: 

”Men man kan ikke sammenligne økonomien for faglige organisationer og for a-kasser. Faglige organisationer skal have store konfliktfonde til rådighed. Det samme gør sig jo ikke gældende for en a-kasse.”

Læs også:Ekspert: Ledelsen i Det Faglige Hus udnytter manglende lovregulering

En a-kasse har alene til formål at udbetale dagpenge til ledige medlemmer og hjælpe dem tilbage i job og dagpengeudgifterne er medfinansieret af staten. Altså af offentlige midler. Derfor er der så stramme regler for, hvordan en a-kasse må køres. 

A-kassen må kun bruge penge på selve administrationen – altså for eksempel løn til det antal ansatte, der skal håndtere dagpengereglerne, de bygninger, a-kassen selv skal have til huse i, kantine, efteruddannelse, evt. marketing osv.

”Det er vanskeligt at se, hvordan det skulle være inden for reglerne at investere i byggeprojekter for at udvide sin private udlejningsvirksomhed. Det er også vanskeligt at se, hvorfor en a-kasse skulle have et legitimt behov for at have en sådan indtægtskilde,” siger Bent Greve.

Han forklarer, at det eneste, der varierer i en a-kasses økonomi, er omfanget af ledighed blandt medlemmerne – og dermed omfanget af, hvor store udgifter, der er til administration, herunder antallet af ansatte, der skal hjælpe de ledige. 

Man har stadig gjort noget uden for rammerne, mens ejendomsselskaberne var ejet af a-kassen

Her bør en tværfaglig a-kasse som Det Faglige Hus A-kasse endda være mindre sårbar end fagspecifikke a-kasser, hvor udsving inden for bestemte fagområder kan have stor indflydelse på ledighedsgraden i den pågældende a-kasse. 

Selv hvis Det Faglige Hus A-kasse valgte at tilbageføre ejendomsselskaberne til DFH Holding, så det igen blev fagforeningerne, der ejede Esbjerg Business Park Airport og Seaport, gør det ikke konstruktionen lovlig, vurderer Bent Greve. 

”Man har stadig gjort noget uden for rammerne, mens ejendomsselskaberne var ejet af a-kassen.”