S-ordfører: Lad os tage psykiatrien alvorligt. Også i 2026

Et nyt år giver nye muligheder. Og nye chancer for at gøre det bedre. For mit vedkommende handler det om psykiatrien. Det gør det hvert år, og sådan bliver det ved med at være.

Psykiatrien har været underprioriteret alt for længe. Det vidste jeg allerede, før jeg kom i Folketinget. Så jeg ville ønske, jeg kunne sige, at vi er i mål nu. Men det er vi ikke.

Vi har taget nogle vigtige skridt. En fuldt finansieret 10-årsplan er på plads. Lønnen er blevet hævet for både sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og pædagogisk personale i psykiatrien. Der er kommet flere kolleger til. 

Vi har øget optaget på lægestudiet og afsat flere penge til forskning. Ikke kun i behandlingsmetoder, men også i de sociale forhold, der gør mennesker sårbare.

Vi har også styrket de frivillige kræfter. Headspace, Social Sundhed og mange andre organisationer spiller en vigtig rolle for mennesker, der har det svært. 

De skaber kontakt, tryghed og nærvær i en hverdag, der ofte er præget af utryghed. 

Jeg ved, hvordan det føles, når man råber på hjælp, men ikke bliver hørt

Så ja, vi er rykket, men jeg ved, at vi er mange, som stadig tænker, at vi ikke er i mål.

Der mangler personale. Der mangler sengepladser. Og der mangler tid og ro til at blive rask. For mange bliver udskrevet for hurtigt. Og for mange får slet ikke den hjælp, de har brug for.

Familier, der hænger i bremsen

Mistrivslen breder sig langt ind i familierne og i deres hverdag. Jeg oplever gang på gang, at der er forældre, som ikke har mulighed for at passe deres arbejde, fordi deres børn ikke kommer i skole. 

Og derfor er skolevægring ikke bare et barn eller en ung, der bliver hjemme, det er en familie, der hænger i bremsen. 

Og det er en mor eller far, som må gå på deltid eller helt opgive at arbejde, fordi hjælpen omkring dem ikke hænger sammen.

Læs også:Milliarder på vej til psykiatrien: Sådan skal pengene bruges

Jeg har selv stået som pårørende midt i det. Jeg ved, hvordan det føles, når man råber på hjælp, men ikke bliver hørt. 

Når man står med en ung, der har brug for ro og støtte, men bliver sendt hjem alt for hurtigt. Eller slet ikke bliver indlagt, selvom behovet er tydeligt.

Vi er gået ind i et valgår

Jul og nytår kan være svært for mange. Og året vi går ind i, bliver ikke uden udfordringer. 

Derfor er det ekstra vigtigt, at vi ikke slipper ansvaret nu. 

Vi er gået ind i et valgår, og derfor skal vi, som har psykiatrien nær, blive ved med at arbejde på at sikre at de penge, vi har fået afsat, gør en reel forskel, og den viden, vi har oparbejdet, bliver brugt aktivt.