Tre bud fra fagbevægelsen mod høje fødevarepriser: Få overblikket
Tre bud fra fagbevægelsen mod høje fødevarepriser: Få overblikket
3F, Dansk Metal og FH har tre forskellige holdninger til, hvordan Danmark bedst håndterer de stigende fødevarepriser
Der er enighed om målet: Det skal være lettere for de økonomisk svageste i samfundet at handle ind i supermarkedet.
Det mener både 3F, Dansk Metal og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Hvordan man bedst når målet, er der til gengæld uenighed om blandt de tre organisationer.
Den ene vil have fødevaremomsen sænket, den anden vil have en målrettet fødevarecheck til udsatte grupper, og den sidste vil hæve skatterne for de rigeste.
Få overblikket her.
3F: Sænk momsen
Det er kun få dage siden, at 3F og Venstre gjorde sig bemærket ved ganske uventet at danne fælles front for at få sænket momsen.
Som tidligere omtalt i Netavisen Pio stod formand i 3F, Henning Overgaard, sammen med økonomiminister og næstformand i Venstre, Stephanie Lose, som afsendere af et debatindlæg i Jyllands-Posten.
Læs også:Et umage par: 3F og Venstre i fælles opråb
Budskabet lød, at man bør sænke momsen på alle fødevarer – i modsætning til andre forslag om udelukkende at sænke momsen på frugt og grønt:
“De seneste fem år er fødevarer i Danmark steget med cirka 30 pct. ifølge Danmarks Statistik. Og det er helt almindelige fødevarer som kød, æg, ost, ris, smør og mælk, hvor priserne har taget et ordentligt hop opad. [...] Det er derfor, der er brug for at sænke momsen på alle fødevarer,” stod der i det fælles indlæg.
Hvor meget momsen præcist burde sænkes, blev der ikke nævnt noget om. 3F har dog tidligere foreslået, at momsen sænkes fra 25 til 20 procent.
Læs også:3F til regeringen: Sænk fødevaremomsen
At droppe momsen helt på frugt og grønt vil ifølge beregninger koste staten i omegnen af fem milliarder kroner om året.
Nogenlunde samme prisskilt følger med, hvis man i stedet sænker den generelle fødevaremoms fra 25 til 20 procent.
Det fremgår af opgørelser fra Skatteministeriet og AE-rådet.
Forslaget har fået en positiv modtagelse af statsminister Mette Frederiksen (S), men kritiseres af nogle for ikke at opfordre til at spise mere grønt.
Flere topøkonomer advarer samtidig mod at ændre fødevaremomsen.
Dansk Metal: Målrettet fødevarecheck
I Dansk Metal er man ikke tilhænger af idéen om at sænke momsen – hvad end det er på frugt og grønt eller samtlige fødevarer.
Det fremgår af en artikel i Altinget torsdag.
Ifølge forbundets cheføkonom, Erik Bjørsted, er det en hundedyr og dårligt målrettet løsning, der kan forringe dansk økonomi, og pengene bør i stedet bruges på kommende store investeringer i velfærd, forsvar og klima:
“Vi er bekymrede for den måde bare at bruge penge på. Råderummet er ganske vist stort lige nu, men der venter meget store udgifter i de kommende år,” siger han.
Vi er bekymrede for den måde bare at bruge penge på
Dansk Metal anerkender, at høje fødevarepriser presser de dårligst stillede, men foretrækker SVM-regeringens tiltag om at indføre en midlertidig og målrettet fødevarecheck som løsning.
For samme beløb, som et af de to forslag om momsændringer vil koste, vil man i gennemsnit kunne give hver dansker en årlig gevinst på cirka 1.400–1.500 kroner i ekstra rådighedsbeløb – det svarer groft sagt til omkring 100 kroner mere om måneden til dagligvarer.
Regeringen (S) fastholder dog, at man både vil give en fødevarecheck og sænke momsen, da man ikke mener, at en fødevarecheck alene er nok til at løse udfordringen med de høje fødevarepriser.
FH: Hæv skatten
Hos FH er man med på idéen om en fødevarecheck.
De foreslår selv konkret en midlertidig ordning frem til 2030, hvor 3,5 milliarder kroner målrettet skal gå til lavtlønnede, pensionister, overførselsmodtagere og børnefamilier.
Ifølge forbundet vil det for en typisk lønmodtagerfamilie betyde ca. 4.100 kroner årligt og altså omkring 340 kroner om måneden.
Derudover ser de også på en helt tredje løsning: At give danskerne penge mellem hænderne ved at hæve jobfradraget for 3,2 milliarder kroner om året.
Det kan ifølge FH give en lav- eller mellemindkomstfamilie omkring 3.900 kroner ekstra årligt.
Derfor er det kun rimeligt, at alle dem med store friværdier og aktieopsparinger betaler lidt mere til samfundet
For at finansiere de to tiltag, der samlet løber op på 6,7 milliarder kroner, foreslår FH en formueskat på 0,3 procent over 20 millioner kroner og en udvidelse af top-topskatten til også at omfatte aktie- og kapitalindkomster.
“Uligheden stiger. Derfor er det kun rimeligt, at alle dem med store friværdier og aktieopsparinger – især nord for København – betaler lidt mere til samfundet. Det skal være med til at modvirke den ulighed, som er vokset meget her i Danmark de seneste årtier,” siger Morten Skov Christiansen.
Kommentarer
Jeg har tidligere nævnt et…
Jeg har tidligere nævnt et eksempel på hvordan en Arla drikke cultura 500 ml er steget fra en pris på 12.95 til idag 17.95..Det kan ikke være på grund af momsen at det er steget så voldsomt meget inden for de sidste par år . Der må ligge andre årsager bag .
Men det er jo ikke alene et dansk problem det er også et globalt , hvor krige , energiomkostninger , klimaforandringer og svigtende høst etc samt et usikkert forsyningsmarked , som er med til at presse priserne op .
Iøvrigt mener jeg at en generel momsnedsættelse på nogle få % ikke vil batte ret meget . Hvorimod hvis man målretter hjælpen til de økonomisk svageste stillede grupper i samfundet , vil effekten være betydelig mere mærkbar .
Jeg går ind for at en…
Jeg går ind for at en ordning understreger behovet for progressiv omfordeling. Det betyder at nogle skal have for at få stille de grundlæggende behov det kræver for at være en borger, der bidrager til fællesskabet og at andre - der mere end klarer sig - skal betale. Det hedder omfordeling.
Jeg har ikke noget fikst og…
Jeg har ikke noget fikst og færdigt svar, men vil dog foretrække en model, der er meget målrettet dem, som især mærker pristigningerne, fremfor at give dele småpenge ud til en hel maasse mennesker.
Er det ikke utroligt. Alle…
Er det ikke utroligt.
Alle ved, at de danske fødevarepriser er steget til himlen, også ude af takt med verdensmarkedspriserne.
Alligevel sylter debattører og interessenter rundt i alverdens søforklaringer om, hvordan man med indirekte metoder kan hjælpe forbrugerne til at betale regningen i supermarkedet.
Mit forslag er, at man selvfølgelig fra politisk hold skal tage tyren ved hornene og presse priserne ned efter de principper, monopoltilsynet fungerede under tidligere, før nedlæggelsen i 80-erne.
Årsagen er, at fødevaresektoren, især med Arla som flagskib på mejeriprodukterne, er monopolforetagender, og at de bruger markedsmanipulation til at fede sig på helt uanstændige profitter.
I gamle dage havde man, indtil Schlüters regering afskaffede den, monopoltilsynet, til at sørge for, at markedet var fungerende med konkurrence, der af sig selv regulerede de værste profitter ned; det er det centrale argument for markedets ædruelige funktion som den prisregulerende og fordelingsmæssige optimerende fordeling blandt forbrugerne, når priserne presses ned af konkurrencen.
Men det er desværre tydeligt for mig, at denne sunde løsning støder på politisk modstand i Venstre, fordi et monopoliseret marked er et direkte tag selvbord i forbrugernes lommer for landbruget og dets fødevarevirksomheder, der mageligt kompenserer for erhvervets udgifter til trepartens krav til bedre miljø.
Da det er de laveste indkomster, der har den højeste forbrugskvote netop til fødevarer, har vi altså en vi helt vild overkompensering af erhvervet, forholdsvist mest finansieret af de laveste indkomster i landet.
Samtidig vil alle de ordninger, der er i omløb i debatten, også komme til at bonne ud til ekstra fordel for landevejsrøverne i Dansk Landbrug og Fødevarer.
Man skulle tro, at det var Trump, der er arkitekten bag denne tingenes tilstand.
Helt enig. Monopoler…
Helt enig. Monopoler/monopollignende virksomheder hæver fuldstændigt ublu priserne, og staten skal så bruge midler på at kompensere borgerne, hvorefter virksomhederne bare hæver priserne igen - og vi er lige vidt. Det vil være skruen uden ende uden det batter for de borgergrupper, der har mindst at gøre godt med.
Der skal noget helt andet til. Heldigvis handler det mest om de fødevaregrupper, vi selv fremstiller: mælkeprodukter og kød. De kan fint undværes, endda med en sundhedsmæssig fordel. Så glem dem. Ingen pattedyr - herunder mennesket - har brug for at patte en ko, når man er færdig med at patte sin mor.
Fjern tilskudene til den animalske produktion og flyt dem over til brødkorn, grønt og frugt på danske marker.
METAL styrer - ligesom de…
METAL styrer - ligesom de plejer ! De andre er til grin ! Det er også ligesom det plejer at være. Har 3F og FH virkelig ikke nogen nationaløkonomer, der har begreb på at regne på det her ? Åbenbart ikke ! METAL / COI har. og de er pisse skrappe ! Er ikke Smed, men har lavet en del sammen med dem.
At sænke moms og afgifter…
At sænke moms og afgifter kan jeg frygte en virkning som man så da adfigter på LPer, CD, kassettebånd samt afgifterne på kosmetik. Hvad skete der med priserne....aldrig en "nogensomhelst" !
Vi vil desværre nok snart hurtig se en stigning i priserne på administration og distributionsomkostninger for el.
Hvad kan vi så gøre som forbrugere ?
Boycot og nævn navnet på de firmaer som beriger sig.
Som vi så under seneste "energikrise" skovlede visse grupper millioner og atter milioner til sig på forbrugernes bekostning.
At moms og afgifter ikke bestemmer prisen kan klart ses i Tyskland hvor visse varegrupper er dyrere end i Danmark.
Tilføj kommentar